Alligevel tog man Reloop med på sidelinjen i raffineringen af virksomhedens produkt. Aftalen var klar fra starten – resultaterne skulle kunne bære honoreringen til Reloop, ellers ville der ikke være nogen grobund for et samarbejde. Og så skulle formen i øvrigt være det modsatte af den etablerede konsulentverdens. ”Jeg gider normalt ikke konsulenthuse. Jeg har prøvet de fleste. De efterlader dig med en stor regning og et lille udbytte!” Så klar er udtalelsen fra Momondos Pia Vemmelund. Hun fortsætter: ”Reloop var en helt anden oplevelse. Ikke bare hjalp de os med at vækste til dobbelt størrelse, de fik også flyttet mit kompetence-niveau lysår højere op, så jeg i dag selv kan drive udviklingen. Og så var de i øvrigt altid tilstede. Når noget ikke virkede, så svedte de altid sammen med os, til problemet var løst.”