Print mediers tilpasning til online kanalen har været revolutionerende, bl.a. pga. den redaktionelle linje er ændret fra at være kontrolleret, til nu at være faciliterende og dynamisk; hvor brugerne bl.a. er med til at skabe indholdet. Ligeledes er de kommercielle modeller i langt højere grad tilpasset brugerens adfærd; i form af integrerede og performance baserede annonceringsaftaler.
Ligeledes er TV mediet i en interessant udvikling i forhold til online kanalen. Brugere af traditionel TV er meget tålmodige, og der er en generel accept af en lineær programsammensætning, hvor det er normalt at vente 30 min. på det næste indslag... På Internettet er vi anderledes utålmodige...
Web TV anmeldelserne vurderes ud fra virksomheders evne til at formidle levende billeder og lyd på Internettets vilkår. Nedenfor er der en kort gennemgang af nogle faktorer, som er med til at afgøre hvor god den enkelte Web TV løsning fungere, set i forhold til brugernes selektive adfærd.
Brugerens kategorisering af "højest ratede", "mest sete", ... klip, er afgørende anbefalinger for hvilke indslag/programmer de andre brugere vælger at se. Søgemulighederne er nemmere og hurtigere på nettet, og Web TV løsningerne skal således være tilgængelig i brugerens selektionsproces. Web Tv brugeren har ikke tid til en lineær programsammensætning.
Traditionelt fjernsyn har teknisk fået tilpasset sig til internet brugerens krav til timing vha. løsninger som www.TiVo.com, der bl.a. gør det muligt at pause og optage live programmer eller søge shows med bestemt indhold (titler, kategorier, skuespillere mv.) og andre "on demand" muligheder.
Muligheden for at kombinere en artikel, en blog eller et andet indlæg kontekstuelt med Web TV, kan gøre informations- og underholdningsformidlingen meget mere komplet end TV eller print kan som selvstændige medier. Dog gør formatet det svært for brugeren at bidrage med indhold, uden at skulle up-loade hele klip
De største indholdsleverandører på nettet er gratis for brugeren, og forretningsmodellerne er under udvikling. Det er ikke entydigt hvilket niveau af brugerbetaling, annoncering eller andre afledte forretningsmodeller der skal gøre Web TV til en kommercielt succes, men det er helt sikkert at brugertilpasning er afgørende for forretningsmodellen.
Se web anmeldelser for en række danske virksomheder. Nedenfor vil du hver måned finde links til aktuelle webanmeldelser.
Web Anmeldelser: